I disse dage afvikles der Foodmarket på J.B. Nielsens Plads i Fredericia. Der er forskellige boder med mad og drikke, hvor der er udvalg, som boderne ønsker at vise frem til fredericianerne.

Hytterne, som har dannet rammerne om jule- og sommermarkedet i Fredericia, benyttes også til andre events. Blandt andet finder der i disse dage et Foodmarket afsted på J.B. Nielsens Plads, og bag eventet står Sanne Døssing, der driver firmaet D*Event.

Sanne Døssing er som altid et stort smil. Hun står livligt og fortæller om eventet, hvor der er et bredt udvalg. Der er alt lige fra en fiskevogn fra Fredericia Fisk til Restaurant ENE, Café Mums og Urbania Street Food, og så gør det ikke noget, at nogle af boderne minder lidt om hinanden fortæller hun.

Formålet for folkene bag boderne er, at de vil promovere udvalgte produkter for at skabe opmærksomhed til at købe det i hverdagen hos dem, og derfor skal det ses som supplementer til hinanden.

(Foto: AVISEN)

En af dem, der har en bod, er Fredericia Vinhandel, der har det lokale Mez Clado med. I boden står indehaver Henrik Petersen.

– Det er fedt, at man bruger pladsen til noget konstruktivt, og mange kommer forbi her. Det er kun positivt, at vi skaber liv på den måde, siger Henrik og kommer ind på Fredericia Vinhandels formål med at være til stede:

– Vi vil gerne promovere vores lokale produkter, og selvfølgelig have nogle hyggelige dage her med masser af mennesker, siger Henrik.

Efter en speciel tid mærker Henrik Petersen, der for alvor er kommet gang i salget igen i vinbranchen.

– Heldigvis er der fuld tryk på igen, og der er gang i den. Folk vil gerne ud at feste. Der er mange der holder fester og receptioner, og meget skal indhentes, og det kan vi godt mærke, siger Henrik Petersen.

(Foto: AVISEN)

En af de boder, der ikke er fra Fredericia, er Trolden Destilleri & Bryghus fra Kolding, som er repræsenteret ved Kim Bangsgaard

– Vi håber, at folk fra Fredericia lærer os at kende. Vi får generelt set mange gæster fra hele Danmark, og synes det var fedt, at Sanne kontaktede os og spurgte om vi var på noget, siger Kim.

– Det er første gang, at vi er med til sådan noget her, men vi sagde ja med det samme, da det er et godt koncept. Jeg har foreslået Sanne, at hun laver det i Kolding til “Øllets Dag”, og man kan også lave det i Vejle, Horsens og andre byer i nærheden, siger han.

Food Market startede torsdag og slutter lørdag.

Følgende boder er med på markedet:

  • Trolden
  • Lindely – vingård
  • BrewPub Fredericia
  • Fredericia Vinhandel / Mez Clado
  • Fredericia kafferisteri
  • Fredericia fisk
  • Restaurant ENE
  • Ladegård Duroc
  • Thai foodtruck
  • Urbania streetfood
  • Café MUMS
  • Fredericia Shopping